I foråret 2020 gik vi i samarbejde med KMD og København Kommune i luften med et ambitiøst projekt, der sikrer at alle Københavns Kommunes fritids- og ungdomsklubber fremover er kontantfri. Betalingsløsningen består af mere end 100 håndholdte betalingsterminaler, der tager imod betalinger i 62 københavnske fritids- og ungdomsklubber.
De mindste børn i fritidsklubberne betaler med et kontaktløst NFC-kort, mens medlemmerne i ungdomsklubberne betaler med MobilePay og almindelige kreditkort. De betaler dermed med sikre betalingsmidler som de altid har ved hånden.
Forældrene til de ca. 8.000 brugere i klubberne har adgang til børnenes konto online på forældresiden klubkort.kk.dk. Det cloudbaserede system indhenter automatisk familiens stamdata fra Folkeregistret, når de logger ind med NemID. Fordelen ved NemID-løsningen er bl.a. at børnene automatisk får tildelt økonomisk friplads, hvis de er bettiget til det i kommunens systemer.
NemID sikrer samtidig et højt sikkerhedsniveau, hvor det kun er forældrene og juridiske omsorgspersoner der har adgang til børnenes konto.